Overclocking
Overclocking hæver clockfrekvenserne ud over fabriksindstillingen for at få mere arbejde ud af det samme kort. Det koster spænding, og effekten stiger nogenlunde med kvadratet på spændingen, så de sidste få procent er dyre.
En chips dynamiske effekt vokser med dens clockfrekvens og med kvadratet på dens spænding. En spændingsforøgelse på 10 procent lægger altså omkring 21 procent til den del af strømforbruget. Derfor sparer en lidt lavere spænding som regel mere strøm end den hastighed, den koster.
På en GPU justerer du som regel tre ting: kerneclocken, hukommelsesclocken og effektgrænsen. Hukommelsesbundne algoritmer belønner en hukommelses-overclock og kører fint med en sænket kerne. Kernebundne har brug for kernen og dens spænding. Din mining-softwares README angiver ofte startværdier pr. kort.
Til mining er det som regel den forkerte retning. Undervolting tjener mere pr. watt på de fleste algoritmer, og en hukommelses-overclock, der er en anelse for høj, giver fejlede shares i stedet for et tydeligt nedbrud. Det, du vil have, er den bedste hashrate pr. watt, ikke den højeste hashrate.
Et regneeksempel. Sig, at et kort giver 100 enheder hashrate ved 200 watt. Med undervolting giver det 97 enheder ved 150 watt. Det mistede 3 procent af sin hastighed, men sparede en fjerdedel af strømmen, så det tjener mere pr. watt og kører køligere.
Den almindelige fejl er at bedømme en indstilling alene på hashraten. En ustabil indstilling kan vise en høj hashrate, mens den sender forkerte resultater. Hold øje med antallet af afviste og ugyldige shares, ikke kun hastigheden. Hvis det stiger efter en ændring, så gå et trin tilbage.
Skift én indstilling ad gangen, og lad riggen køre et stykke tid efter hvert trin. Hold øje med temperaturerne, også hukommelsestemperaturen, hvor kortet melder den. En indstilling, der er stabil på en kølig dag, er det måske ikke på en varm, så lad en lille margin være.
