ASIC

En ASIC (application-specific integrated circuit) er hardware bygget til at udføre præcis én opgave. En mining-ASIC beregner én algoritme, som SHA-256 eller Scrypt, mange størrelsesordener hurtigere og mere effektivt end nogen CPU eller GPU til generel brug.

De første Bitcoin-ASIC-minere blev leveret i begyndelsen af 2013. På kort tid gjorde de CPU- og GPU-mining af Bitcoin meningsløs, fordi én maskine udførte arbejdet fra hundredvis af grafikkort for langt mindre strøm. Det samme er siden sket for flere andre algoritmer.

ASICs vurderes som regel på hashrate og effektivitet. Effektivitet er energien pr. arbejdsenhed, for SHA-256 ofte angivet i joule pr. terahash. Lavere er bedre. To maskiner med samme hashrate kan have meget forskellige elregninger, så effektiviteten afgør ofte, om en maskine er rentabel.

Ulempen er manglen på fleksibilitet. En ASIC miner kun sin algoritme og er skrot til alt andet. Hvis sværhedsgraden for dens coin stiger, prisen falder eller en nyere model kommer, kan maskinen ikke skifte til en anden opgave. ASICs er også larmende og varme, hvilket gør de fleste af dem uegnede til et hjem eller et kontor.

Nogle algoritmer er designet til at modstå ASICs. De bygger på store mængder hukommelse eller på tilfældig kode, som en almindelig processor håndterer godt, så specialchips vinder kun lidt. RandomX, som Monero bruger, er bygget til almindelige CPU'er. Ethash, den gamle Ethereum-algoritme, lænede sig af samme grund op ad hukommelse, selvom der til sidst alligevel kom ASICs til den.

En almindelig fejl er at købe en ASIC alene ud fra dens hashrate. Tjek dens effektivitet, din elpris, støjen, garantien og de coins, dens algoritme kan mine. En brugt maskine kan være billig, fordi dens effektivitet ikke længere kan betale sig ved den aktuelle sværhedsgrad.

For at mine med en ASIC åbner du dens webinterface og indtaster poolens host og port, din wallet-adresse som login og et worker-navn. Poolens side Sådan miner du viser værdierne for din region.